Væskeringspumpen

Funktion af væskeringspumpen

Som navnet antyder arbejder pumpen med en væskering. Der er ingen mekanisk kontakt mellem de bevægelige dele, og væsken bruges som små stempler, der i princippet fungerer som i en traditionel stempelpumpe.

Pos 1 : Rotor
Pos 2 : Væskering
Pos 3 : Svøb

vaeske_illu1

Når pumpen startes vil væskeringen rotere med samme hastighed som rotoren. Rotoren er anbragt en smule højere end centrum og deler væskeringen op i en masse små celler. Ser man på cellen i øverste position er den helt fyldt med vand. I takt med at cellen drejes opstår der et luftrum mod rotorens nav. Væsken bevæger sig som et stempel væk fra rotorens nav og danner hermed en sugeeffekt. Idet cellen når bunden, skifter bevægelsen retning, og vandet presses nu ind mod rotorens nav. Herved presses luften ud af cellen, som bliver helt væskefyldt og klar til en ny sugecyklus. For at adskille suge og tryksiden af pumpen er der i enderne af svøbet anbragt en flowplade og et pumpehus. Nogle pumpetyper har tilslutning i begge ender, mens andre, de såkaldte monoblok pumper, kun har tilslutning i den ene ende af væskeringen.

vaeske_illu2

Pos 4 : Pumpehus
Pos 5 : Flowplade

Funktion af væskeudskiller

En del af væsken vil strømme ud sammen med udblæsningsluften. Det er derfor nødvendigt at tilføre tætningsvæske under drift. For at opnå en optimal ydeevne og samtidig minimere driftsomkostningerne anbefaler vi, at der monteres en væskeudskiller, som tilbehør til alle vore pumper. Ud over at opsamle og genanvende driftsvæsken vil væskeudskilleren sikre et korrekt tilgangstryk til pumpen.

Pos 1: Væskeringspumpe
Pos 2: Væskeudskiller
Pos 3: Driftsvæskeventil
Pos 4: Væskeforsyning

vaeske_illu3

Væskeudskilleren er udstyret med en svømmeventil, som sikrer et korrekt væskeniveau. Når svømmeventilen er tilsluttet vandforsyning, vil den dermed efterfylde den væske, der fordamper. Da væskeniveauet er over pumpens niveau, er det nødvendigt at lukke væskeforsyningen til pumpen når den ikke er i drift. Derfor har Samson udviklet en specialventil til dette
formål. Ventilen åbnes af et pilottryk fra væskeringen i pumpen. Der er derfor ikke behov for ekstern styring. Ventilen findes i vort produktprogram under tilbehør.

Køling

Under drift opvarmes tætningsvæsken. Der er derfor ofte behov for køling. Vi arbejder med 3 forskellige principper i vort produktprogram.

A: Delvis recirkulering
Køling ved delvis recirkulering er baseret på, at kølingen foregår ved at udskifte en del af vandstrømmen. En temperatur-reguleringsventil sikrer, at den nødvendige vandmængde tilføres væskeudskilleren. Det overskydende varme vand vil strømme ud af et overløbsrør. Vandforbruget afhænger af den valgte vandtemperatur og temperaturen på vandtilførslen. Typisk vil der skulle tilføres mellem 10 og 20 % af den totale vandstrøm.

Pos 1: Væskeringspumpe
Pos 2: Væskeudskiller
Pos 3: Driftsvæskeventil
Pos 4: Væskeforsyning
Pos 5: Temperatur-reguleringsventil
Pos 6: Overløb

vaeske_illu4

B: Varmeveksler
I de tilfælde, hvor der er adgang til ekstern kølevand, kan vandforbruget nedbringes til få liter i timen. Driftsvæsken til pumpen ledes gennem en varmeveksler, hvor den bliver afkølet før den strømmer ind i pumpen. En temperatur-regulerings ventil sikrer et korrekt kølevandsflow i forhold til den ønskede temperatur.

Pos 1: Væskeringspumpe
Pos 2: Væskeudskiller
Pos 3: Driftsvæskeventil
Pos 4: Væskeforsyning
Pos 5: Varmeveksler
Pos 6: Temperaturregulerings ventil

vaeske_illu5

C: Luftkøling
Køling af tætningsvæsken ved hjælp af en luft køler giver også et minimalt vandforbrug. Driftstemperaturen ligger som regel lidt højere end ved de øvrige løsninger. (typisk ca 20 grader over omgivelses temperaturen). Da luftkøleren er følsom over for urenheder, er anlægget bygget med to kølekredse. Den varme tætningsvæske ledes gennem en varme veksler, hvor den afkøles af det kolde vand fra luftkøleren. Det vil sige at de urenheder, som eventuelt suges gennem væskerings pumpen, ikke ledes gennem luftkøleren.

Pos 1: Væskeringspumpe
Pos 2 : Væskeudskiller
Pos 3 : Driftsvæskeventil
Pos 4 : Væskeforsyning
Pos 5 : Cirkulationspumpe
Pos 6 : Varmeveksler
Pos 7 : Luftkøler

vaeske_illu6

Væskeringspumpen som kompressor
En væskeringspumpe kan udmærket bruges som kompressor ved at udnytte tryksiden på pumpen. Ved at monterer en 4-vejs ventil, kan pumpen tilsluttes en opsamlingstank. Tanken fyldes når ventilen er i suge position, og tømmes når ventilen skiftes til tryk position. 4-vejs ventilen kan betjenes manuelt eller ved hjælp af en aktuator, så anlægget kører automatisk tømme / fyldecyklus.
Alle vore units kan sammensættes så man opnår denne mulighed. De nødvendige komponenter kan findes under tilbehør eller tilvælges ved sammensætning af units.

vaeske_illu7

vaeske_illu8